Fredag d. 22 Marts.

Mopedtours i landsdækkende Tysk tv.

I morges da jeg tjekkede mail, var der en mail fra en tysker, han havde booket en knallert tur i Mols Bjerge, men ville gerne afbestille turen og have pengene tilbage, hvis det var muligt. Jeg tænkte øv, det var da ærgerligt, fordi jeg vil gerne have flere udenlandske turister.

Jeg ringede til ham og sagde, at han ifølge mine bestemmelser/regler kun kunne få halvdelen af pengene refunderet, fordi der var mindre end en måned til turen. Han sagde, at det var ok.

Jeg spurgte ham, hvor han havde fundet frem til Mopedtours, han sagde, at han havde set en udsendelse på tv. Jeg spurgte hvor? og om man kunne finde udsendelsen, han svarede, at han kunne sende mig et link til YouTube, hvor jeg kunne se det.

Jeg sagde til ham, at han fik alle pengene retur, og så lovede han mig at dele linket på instagram og Facebook.

Udsendelsen er fra sommeren 2023. Det var en god dag sammen med det Tyske tv hold. Det er ikke flere timer i tv, men det bliver vist til flere milioner Tyske tv seere, og det er flot reklame for Mopedtours.

Jeg vil gerne takke Mogens, som var manden med forbindelsen til ARD, selvfølgelig også en stor tak til Maria som hurtig skaffede folk til turen.

Tryk på linket og se udsendelsen, Mopedtours kommer ind i udsendelsen efter 22 minutter. Efter knallert turen går udsendelsen videre til Ebeltoft.

Book en guidet tur online

Kom med Mopedtours.dk på en fantastisk knallerttur. En naturoplevelse, du sent vil glemme. Vi kører på ikoniske gamle knallerter fra 70erne.

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.