Knallerter

Opdag vores ikoniske knallerter fra 70’erne hos Mopedtours. Vi kører på Yamaha FS1 4-gear og andre klassikere, der vækker minder fra dengang far var ung. Læs om vores beslutning om at give vores knallerter navne og numre, inspireret af en tid som aktiv kvinde-fodboldtræner. Oplev historierne bag navngivningen af vores knallerter, der ærer nogle af vores gamle spillere. Bliv en del af den nostalgiske rejse hos Mopedtours i dag.

Billeder og beskrivelse af knallerter

Mopedtours kører på ikoniske gamle knallerter fra 70erne, “dengang far var ung”.

Suzuki det kan man ha, Yamaha det skal man ha.

Vi kører selvfølgelig på Yamaha fs1 4 gear, men vi har også enkelte knallerter uden gear.

Hvad skal knallerterne hedde?

Jeg har virkelig tænkt meget over, om knallerterne skal have navne og nummere eller begge dele.

Jeg er kommet frem til, at de skal have begge dele, men hvad skal jeg så kalde dem?

Her er en lille historie om, hvorfor og hvad de skal hedde.

Da jeg var ung og imellem 15 og 20 år, havde jeg mange forskellige knallerter, og de var alle fede på hver sin måde.

Det var en fantastisk god tid, som mange kan nikke genkendende til, det var en tid, som vi/jeg ikke kan og vil glemme, knallerterne var et symbol på vores ungdom.

Efter knallert tiden kom endnu et spændende kapitel i mit liv, det var også en tid, som jeg ikke kan og vil glemme,

Min kæreste spillede fodbold i Løsning IF, og jeg så selvfølgelig alle hendes kampe. En dag dukkede Herluf hendes træner op hjemme i vores lejlighed, og vupti så var jeg pludselig hjælpetræner.

De efterfølgende ca. 20 år var jeg aktiv inden for kvinde fodbold, og her har jeg trænet nogle af de bedste spillere i Danmark, og mødt mange spændende og søde mennesker.

Her kommer knallerterne ind i billedet, jeg vil navngive mine knallerter efter nogen af mine gamle spillere, og samtidig vil jeg skrive et par ord om dem.

Det er ikke nødvendigvis de bedste spillere jeg nævner, men det er nogen der har gjort indtryk.

Jeg vil ikke døbe alle knallerterne på en gang, det vil blive gjort over lidt tid.

Knallert NO. 1. Claudia

Claudia havde jeg æren af at træne i Løsning IF. Hun var taktisk god, fysisk stærk og lynhurtig.

Hun spillede altid på offside, hvilket var noget af en opgave, da vores kampe var uden linjevogtere, men det glippede sjældent, og hvis det gjorde, løb hun selv friløberen op og afværgede situationen, hvorefter dommeren fik en tur, for når Claudia løftede armen, så var der offside.

Som skrevet, Claudia var lynhurtig.

Jeg husker en U20 kamp, vi spillede imod Silkeborg. Deres angriber hed Lene Jensen og spillede på U21 landsholdet.

Silkeborg spillede hele tiden med stikninger og høje lange bolde, hvis ikke der blev fløjtet offside, løb Claudia bare Lene op, hun fik ikke et ben til jorden.

Jeg glemmer aldrig den aften, det var en kæmpe kamp af Claudia som ikke vidste hvem Lene var.

Lene var et talent og en af de hurtigste Landholdsspillere Danmark har haft, hun nåede 109 A-Landskampe.

Vi vandt kampen 2-0.

Claudia var en stjerne på vores hold.

Knallert NO. 2. Bine

Jeg døbte knallert nr. 2 Bine. Tryk på linket og hør lidt om Bine.

Knallert NO. 3. Stobbe

Nogle af de spillere jeg har haft følger lidt med her på siden, og flere har sagt, at jeg gerne må døbe en knallert efter dem. Jeg har igennem 20 år haft ufattelig mange søde og fantastiske spillere, men jeg kan desværre ikke nævne alle, fordi jeg har i øjeblikket kun 13 knallerter.

På min træner rejse kom jeg også forbi Thisted FC, hvor jeg havde nogle uforglemmelige gode år.

Vi havde et fantastisk godt hold, med mange profiler og en af dem var Stobbe.

Hun var fysisk stærk, en der taklede igennem, hun løb meget, hun var klog, havde overblik og var teknisk god, hun kunne spille alle midtbane pladser, men efter min mening bedst som midt midt og defensiv midt.

Det eneste Stobbe måske manglede for at blive A-Landsholdsspiller var lidt fart.

Såvidt jeg husker spillede hun på flere U-Landshold, og så var hun også forbi HEI, det bedste dame hold dengang.

Men jeg husker også Stobbe som mere end bare en god fodboldspiller, hun var omdrejningspunket, hun samlede holdet både på og uden for banen, hun var en fantastisk social person, en alle kunne elskede.

Når vi skulle spille på udebane, så var det ikke bare en lille tur på en time i bus, Thisted ligger uden for land lov og ret, og der er ingen motorvej, ofte var det tidlig morgen sent aften.

Stobbe tog bare sin guitar med, og så sang og hyggede vi hele vejen ud til kampen, og på hjemturen var der som regel også sang og god stemning, for vi var gode til at vinde. 🙂

Knallert NO. 4. Støv

Knallert NO. 5. Eske

Mit første indtryk af den nye spiller der dukkede op i sommerpausen var følgende.

Hun var ydmyg, stille, smilende og meget høflig, men samtidig naiv og blottet for selvtillid.

Efter nogle træninger spurgte jeg hende, hvad hun syntes om det hele. hun svarede, at det var ok, men hun syntes godt nok de andre spillere var gode og meget bedre end hende.

Jeg forsikrede hende om, at hun nok skulle komme efter det, og jeg sagde også, du er meget bedre, end du selv tror. 🙂

Efter få kampe var hun fast mand på holdet, og i løbet af efteråret blev hun mere og mere integreret, og hendes præstationer blev bare bedre og bedre.

Få måneder senere, da vi startede turneringen i foråret, havde spillerne og jeg valgt Mette Eskesen til anfører.

Hendes udvikling på banen og fra at være naiv og uden selvtillid til at være en stærk og respekteret profil på holdet var ganske enkelt imponerende. Hun var for vild. 🙂

Mette havde ikke spillet i den bedste damerække, hun havde heller ikke været i nærheden af diverse U-Landshold som mange af holdkammeraterne. Hun var ikke et teknisk viunder, måske kunne hun tage 20 på foden? Hun var heller ikke vild hurtig, eller fysisk stærkere end de andre. Hun kunne og havde lidt af det hele.

Hvad angik taktik og spilforståelse var der også lidt mangler i starten.

Jeg husker, hun kom hen til mig efter laaang tid og sagde, det er fedt Knotti, nu forstår jeg endelig det med spillestil og træning, der er jo en rød tråd.

Ha ha det var faktisk lidt sjov, men det gav også stof til efter tanke, for det kunne jo være mig, der ikke fattede at forklare hende det. 🙂

Mette var en god stabil spiller, som altid gik forrest.

Men ud over det, så havde Mette bare noget som ingen andre havde, når hun sagde noget lyttede alle. På banen gik hun forrest og inspirerede de andre til at følge efter.

Rent social var hun helt unik, hun var omdrejningspunktet på holdet, alle ville være i nærheden af hende.

Hun havde en fantastisk personlighed og et smittende smil som gjorde hende til en enestående person som alle elskede. Hun kunne få alle til at over præstere.

For mig endte Mette med at være den største profil af alle, hun gjorde kæmpe indtryk, hende vil jeg aldrig glemme.

Mette blev kaldt Eske, og det skal knallert NO. 5 hedde.

Knallert NO. 6. Henry

I Løsning IF havde vi 3 gode angribere, 2 gange Marianne og Henriette.

Henriette var ikke på nogen U-landshold, hun spillede bare håndbold og fodbold, hvilket hun var god til.

Hun var faktisk meget bedre end nogen vidste, hun vidste ikke selv hvor god hun var, og jeg vidste det heller ikke.

Jo jeg kunne godt se Henriette var mega god, men at hun var en super stjerne angriber vidste jeg ikke. Det gjorde jeg ikke, fordi jeg havde jo ikke nogen at samligne hende med, da Løsning IF var det første hold jeg trænede.

Men nu mange år efter må jeg bare konstatere og sige, hun var bare god, hun kunne have spillet angriber på alle de hold jeg trænede, og måske hvem ved, kunne hun have gået hele vejen?

Henriette var ikke den bedste teknikker, men af hendes størelse var hun fysisk stærk, og hun var hurtig, vigtigst af alt, hun havde målnæse, hun scorede altid.

Hun er den eneste kvindelige angriber, jeg kan huske som scorede mange mål med stiv tå, hun flækkede den bare en stiv tå, det er og var bare så effektiv, målmændene nåede aldrig at reagere, det var et fantastisk våben hun havde der. 🙂

Henriette scorede imellem 35 og 40 mål i begge de 2 sæsoner, jeg trænede LIF, altså næsten 80 mål.

Hun blev kaldt Henry, og det skal Yamaha NO. 6 hedde.

Knallert NO. 7. Inge

I Vejlby IK fik vi mange spillere ude fra, og jeg syntes, vi havde et godt tag på de Vestjyske klubber som leverede en del spillere til VIK.

En af dem var Inge Lund, hun kom fra en lille by og klub syd for Holstebrügge der hed Grønbjerg.

Grønbjerg havde et godt hold som også spillede i Danmarksserien lige som os.

Inge har aldrig været på diverse landshold, hun var heller ikke fast mand på Else`hold i Grønbjerg, hvilket jeg absolut ikke forstod, men så flyttede hun heldigvis til Århus for at arbejde, og spille fodbold i VIK 🙂

Vores trup tog imod Inge med åbne arme og på hendes vestjyske, helt nede på jorden facon og lune humor, gik hun fra dag et lige ind på holdet.

På banen var Inge ikke lige den første man lagde mærke til, men hvis modstandernes træner og angribere ikke havde snakket om Inge, og de bare troede, at hun bare skulle overståes, ja så blev de da slem skuffede.

Inge var sikkerheden selv, hun var meget stabil, hun lavede sjælden fejl, for mig var hun en kæmpe profil, hun var den første jeg skrev på holdkortet, jeg kan ikke komme i tanke om, at jeg har haft nogen forsvarsspiller der var bedre end hende.

Jeg ved godt, at man ikke kan samligne herre og damehold, men jeg gør det alligevel.

Hvem var den hurtigste spiller på det danske herre landshold i 80erne, de fleste vil med det samme sige John Sivebæk, men nej jeg har spurgt Piontek, det var Morten Olsen, man så ham bare ikke som en hurtig løber.

Præcis det samme var det med Inge Lund, hun var lyn hurtig men man lagde ikke mærke til hende.

Ha ha nu ved jeg godt Litter og Mosgaard tænker, hun var ikke hurtigere end mig. 🙂

Når vi var på vej hjem i bussen efter en udekamp, så var vi jo gode til at glæde os over vores sejr. Inge havde hendes helt egen sejrs ritual, hun gik i bunden af hendes fodbold taske, hvor hun fandt en flaske portvin, som hun rundhåndet delte ud af til dem der havde lyst til at nyde en lille en med hende.

Inge gjorde et kæmpe positiv indtryk både som menneske og spiller.

Knallert NO.7. skal hedde Inge.

Knallert NO. 8. Anne Høj

Jeg var også træner i Sabro/Tilst i midten af 0érne, og der havde jeg æren af at træne nogle dygtige og søde spillere.

Anne Høj var angriber og efter min mening holdets største profil, hun var lyn hurtig og ekstrem målfarlig, hun var også et klubmenneske, hun var der for holdet og klubben.

Jeg tror ikke Anne har været på nogen landshold, men efter min mening kunne hun have været i en hvilken som helst Elitedivisions trup i Danmark.

Anne var den største profil, men hun var også det sødeste menneske, alle kunne lide hende, hun gjorde virkelig indtryk på mig.

knallert No. 8. Skal hedde Anne Høj.

Knallert NO. 9. Helle Laursen

Vores anføre i Løsning IF var Helle Laursen, hun var måske det største talent af dem alle, vi vidste det bare ikke, grunden til, at jeg ikke vidste det, var jo fordi, LIF var mit første hold. Jeg fandt dog hurtig ud af, at Helle var vigtig for mig og holdet.

Helle kunne det hele, ok teknik, god med hovedet, sparkede med begge ben, hurtig, fysisk stærk, kunne løbe solen sort, taktisk god, tog ansvar og gik forrest, og hun var en god kammerat.

Helle var TALENTET, alle træners drøm, hun er den type der er god til alt sport, bare ærgerligt at Helle aldrig prøvede, at gå hele vejen, man kan ikke sige til Helle som jounerlisten sagde til Karsten Rene Christensen, “du har svinet med dit talent” for jeg tror ikke Helle vidste, hvor god hun var.

Til afslutningsfesten efter vi vandt det Jyske Mesterskab, holdte Helle en for mig uforglemmelig tale.

Helle gjorde kæmpe indtryk derfor skal knallert NO.9. hedde Helle Lauersen.

Knallert NO. 10.